Ny kommuneplan for Ærø Kommune
Kommuneplan 2009 - 2021 er vedtaget af kommunalbestyrelsen på mødet den 22. juni 2011.
Hvad er en kommuneplan?
I henhold til Lov om planlægning (Planloven) skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Denne er grundlaget for al fysisk planlægning og overordnet koordinering i hver enkelt kommune. Kommuneplanens opbygning Loven fastlægger nogle hovedelementer, som en kommuneplan som minimum skal indeholde:
Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen. Herunder hører udbygningen i kommunen med boliger, arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning, rekreative områder, natur mv. Retningslinjer angiver administrationsgrundlaget for arealanvendelsen. Der skal udarbejdes retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder, for beliggenheden af arealer til forskellige byformål inden for byzonen. Kommuneplanerne skal desuden indeholde retningslinjer for de emner, der tidligere indgik i regionplanerne. I ÆrøsKommuneplan indgår retningslinjerne som et element i hovedstrukturen.
Rammer for lokalplanlægningen. Fastlægger bestemmelser for indholdet af de lokalplaner, der er en forudsætning for at begynde større bygge- og anlægsarbejder. Disse bestemmelser drejer sig især om, hvad et område må bruges til, og hvor meget og hvor højt der må bygges. Men der kan også fastsættes andre typer af bestemmelser, f.eks. om størrelsen af friarealer og parkeringsarealer, hensyntagen til trafikstøj, bevaring af bebyggelse, detailhandel mv. I Ærøs Kommuneplan findes kommuneplanrammerne under menupunktet Bydele og lokalområder.
Redegørelse. Planen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. I Ærøs Kommuneplan indgår redegørelsen som et element i hovedstrukturen.
Miljøvurdering. Efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommuneplanen miljøvurderes. Miljøvurdering af Kommuneplan 2009 er udarbejdet og dokumenteret i i kommuneplanen. Hovedkonklusionen er,at planen ikke kræver yderligere miljøvurdering. planlægning er miljømæssigt forsvarlige.
Planprocessen. Kommuneplanen gælder for 12 år, men hvert 4. år skal kommunalbestyrelsen vedtage en ny planstrategi. Næste gang skal planstrategien være færdig med udgangen af 2011. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe beslutning om, hvorledes den nye kommuneplan (2013) skal revideres, og i hvilket omfang og evt. med hvilke temaer.
Læs mere. Hvis du vil vide mere om kommuneplanlægning eller fysisk planlægning i almindelighed henvises til Naturstyrelsens hjemmeside http://www.naturstyrelsen.dk/, som indeholder vejledninger mv. Den lettilgængelige publikation Planloven i praksis, kan anbefales som introduktion.