Kirkelandskaber (Kirkerne i det åbne land)

Landsbykirkerne udgør ofte markante elementer i landskabet. De fleste landsbykirker er middelalderlige bygningsværker af stor arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. For mange landsbykirkers vedkommende er der bevaret værdifulde udsigtskiler til og fra kirkerne.
Alle kirker i det åbne land har i følge Lov om naturbeskyttelse § 19 en beskyttelseszone på 300 meter (kirkebyggelinje). Det indebærer, at ny bebyggelse inden for beskyttelseszonen ikke må overstige 8,5 meter. Dette gælder også bygninger, der er nødvendige for landbrugsdrift.

Denne beskyttelse omfatter alene højden af byggeri i kirkeomgivelserne, men forhindrer ikke bebyggelse i udsigtskilerne som sådan. Dette indebærer en risiko for, at udsigtskilerne efterhånden bebygges og dermed mister en stor del af deres værdi.
Med henblik på en mere udstrakt beskyttelse af disse udsigter til kirker skal de udpegede beskyttelseszoner, jf. hovedkort 3, friholdes for byggeri og anlæg m.v., der forhindrer det frie udsyn til og fra de pågældende kirker.

I kirkernes umiddelbare nærhed er der endvidere i flere tilfælde tinglyste fredninger - de såkaldte ”Provst Exner-fredninger”. Alle ansøgninger om byggetilladelser, nedrivninger m.v. inden for disse arealer skal forelægges Fredningsnævnet.

Retningslinier

1. Inden for de på kortbilaget viste kirkebeskyttelseszoner kan der kun etableres bebyggelse og anlæg m.v. såfremt dette ikke vil forhindre det frie udsyn til og fra de pågældende kirker Retningslinjen supplerer Naturbeskyttelseslovens § 19 om beskyttelseslinjer omkring kirker.