Vandløb, søer og kystvande

Status: Bindende ramme Politisk status: Politisk godkendt Kommunalbestyrelsen, den 22. juni 2011

 

Vandløb, søer og kystvande

Det er et samfundsmæssigt mål, at vandløb, søer og kystvande skal have en god vandkvalitet og et alsidigt dyre- og planteliv. Desuden skal mennesker, dyr mv. beskyttes mod skadelige, miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. Det er derfor vigtigt, at alt spildevand renses tilfredsstillende, så målsætningen for vandområderne opfyldes. Målsætninger for de enkelte vandområder som vandløb, søer og kystvande med krav til f.eks. rensning af spildevand fastsættes af staten.

Miljømål og retningslinjer for søer, vandløb og kystvande samt grundvand vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner efter Miljømålsloven. Planerne skal desuden indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden 2015. Planerne skal være vedtaget af Folketinget med udgangen af 2009. Kommunerne skal i forlængelse heraf udarbejde handleplaner for konkrete tiltag, som kommunen vil iværksætte for at målene kan opnås i 2015. Når de statslige vand- og naturplaner er vedtaget, skal kommunerne i løbet af det følgende år udarbejde handleplaner for konkrete tiltag, der skal sikre, at målene nås.De kommunale handleplaner vil komme i offentlig høring inden de skal vedtages af kommunalbestyrelsen.

Retningslinjer

Indtil vandplanerne er vedtaget gælder mål og retningslinjer i kiapitel 7.3 om vandløb, søer og kystvande i Fyns Amts Regionplan 2005-.