Veje

Status: Bindende ramme Politisk status: Politisk godkendt Kommunalbestyrelsen, den 22. juni 2011

 

Vejnettet

Vejnettet i Ærø Kommune er opdelt i fem klasser afhængigt af vejenes belastning og kravet til deres vedligeholdelse. Der er udarbejdet en vedligeholdelsesplan efter skadesvurdering og opmåling af vejnettet.

Der udføres vintertjeneste i perioden fra 15. oktober til 30. april. Saltning foretages som væskespredning.

A veje (gule): Store gennemgående veje med bustrafik: Vedligeholdelsen sker løbende efter en udarbejdet plan. Eventuelle skader og sætninger udbedres straks. Vintertjeneste foretages hele døgnet og overcvågning og udkald sker i samarbejde med Vejcenter Syddanmark og DMI.

B veje (blå): Større biveje og tæt bebyggede boligveje i byerne: Vedligeholdelse sker løbende efter en udarbejdet plan. Eventuelle skader og sætninger udbedres hurtigst muligt. Vintertjeneste foretages i tidsrummet fra 05.00 til 21.00. I tilfælde af isslag saltes efter behov.  

C veje (grøn): Mindre biveje og boligveje: Vedligeholdelse sker løbende efter en udarbejdet plan. Eventuelle større skader og sætninger udbedres hurtigst muligt. Vintertjeneste sker først efter A og B vejene. I tilfælde af isslag saltes efter behov.

D veje (rosa): Lukkede stikveje, biveje og vænger med mindre end 3-5 beboelser: Vedligeholdelse sker efter vurdering af den enkelte vejs tilstand. Vintertjeneste udføres kun efter konkret henvendelse, hvis et køretøj skal igennem.

E veje (orange): Grusveje: Vedligeholdes efter drøftelse på baggrund af konkret henvendelse. Normalt ingen vintertjeneste.

Retningslinjer

  1. Til de overordnede veje bør der almindeligvis ikke etableres nye vejtilslutninger for offentlige eller private veje. De overordnede veje i Ærø Kommune fremgår af hovedkort xx. De overordnede veje er benævnt A veje og de svarer i hovedtrækkene til de tidligere amtsveje. For en del af det overordnede vejnet, er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at der almindeligvis ikke kan opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af bestående. Der tilstræbes normalt afstande på minimum 1-2 km mellem vejtilslutninger på frie strækninger, herunder strækninger i det åbne land, og afstande på minimum 500 m mellem vejtilslutninger til eksisterende landevejsstrækninger gennem byområder. Ved udarbejdelse af kommuneplan/-tillæg og lokalplaner skal f.eks. gennem en samlet plan for vejbetjening af planområdet redegøres for, hvordan retningslinjerne vedr. afstande mellem sidevejstilslutninger overholdes.
  2. Der kan ikke uden forhandling med vejmyndigheden vedtages kommuneplan/-tillæg og lokalplaner, der forudsætter ændringer i det overordnede vejnet. For Ærø Kommunens vedkommende er det udelukkende kommunen, der er vejmyndighed.
  3. Kommunalbestyrelsens prioritering af, i hvilken rækkefølge nye veje og forlægninger, stier og bygennemfarter og trafikulykkesbekæmpende anlæg skal gennemføres på vejnettet, foretages ved hjælp af den af Ærø Kommunes vedtagne vejprioriteringsmodel.
  4. Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage vidtgående hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Der skal redegøres for den foretagne rekreative eller bymæssige anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Der skal redegøres for den foretagne interesseafvejning i kommuneplanlægningen eller i det åbne land eventuelt ved udarbejdelse af skitseprojekt.
    Ved anlæg af forlægninger skal det i rimeligt omfang tilstræbes, at aflagte vejstrækninger sløjfes og tilbageføres til landbrugsjord, respektive nye naturområder. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt.
  5. Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes med støj fra eksisterende eller planlagte veje. Ved byggeri af nye veje skal det tilstræbes, at eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse ikke belastes med et uacceptabelt støjniveau (dvs. at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke kan overholdes).
  6. Klasse D veje ændres, når de bliver vedligeholdelseskrævende fra at være asfalterede til at bestå af tromlet knust asfalt.
  7. Der kan ikke uden forhandling med vejmyndigheden vedtages kommuneplaner og lokalplaner, der forudsætter ændringer i det overordnede vejnet. For Ærø Kommunens vedkommende er det udelukkende kommunen, der er vejmyndighed, idet der ikke i kommunen findes statsveje.
  8. Kommunalbestyrelsens prioritering af, i hvilken rækkefølge nye veje og forlægninger, stier og by gennemfarter og trafikulykkesbekæmpende anlæg skal gennemføres på vejnettet, foretages ved hjælp af den af Ærø Kommunes vedtagne vejprioriteringsmodel.
  9. Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage vidtgående hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Der skal redegøres for den foretagne rekreative eller bymæssige anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Der skal redegøres for den foretagne interesseafvejning i kommuneplanlægningen eller i det åbne land eventuelt ved udarbejdelse af skitseprojekt. for Ved anlæg af forlægninger skal det i rimeligt omfang tilstræbes, at aflagte vejstrækninger sløjfes og tilbageføres til landbrugsjord, respektive nye naturområder. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt.
  10. Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes med støj fra eksisterende eller planlagte veje. Ved byggeri af nye veje skal det tilstræbes, at eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse ikke belastes med et uacceptabelt støjniveau (dvs. at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke kan overholdes).
  11. Klasse D veje ændres, når de bliver vedligeholdelseskrævende, fra at være asfalterede til at bestå af tromlet knust asfalt.

Links

Der foreligger ikke yderligere redegørelser, målsætninger og retningslinjer.