Støjende fritidsaktiviteter

Status: Bindende ramme Politisk status: Politisk godkendt Kommunalbestyrelsen, den 22. juni 2011:

 

Støjende fritidsaktiviteter

De støjende fritidsaktiviteter omfatter primært aktiviteter knyttet til motor- og skydebaneanlæg, men også andre aktiviteter og anlægstyper. Der planlægges ikke for flyvepladser, hvis formål primært er fritidsflyvning.

Hovedproblemstillingen omkring disse anlægstyper og aktiviteter er, at de afgiver støj og i visse tilfælde medfører andre gener for omgivelserne, herunder især for naboerne.

Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjkrav, der angiver hvor meget aktiviteterne må støje i forhold til omgivelserne.

Der er kun udlagt et område til støjende fritidsaktiviteter på Ærø. Det er skydebanen ved Ulveholm. Mulighederne for etablering af en motorsportsbane på Ærø ønskes belyst.

Retningslinjer

  1. Der udlægges ikke vandarealer til jetski og vandscootere.
  2. Der arbejdes for at finde en mulig placering af en motorsportsbane.
  3. Der arbejdes for at finde en mulig placering af en motorsportsbane til el-knallerter.
  4. Nær de eksisterende baner må der ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål indenfor de på kortet viste dokumenterede støjkonsekvensområder. Inden for de tilnærmede konsekvensområder må disse arealer udlægges, såfremt Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes.
  5. Placering af støjende fritidsanlæg er omfattet af Retningslinjerne i lov om planlægning, byggeri og anlæg i det åbne land. Placering af støjende fritidsanlæg, der skal inddrages i byzone, er omfattet af de generelle retningslinjer.
  6. Nye skyde- og motorbaner kan som hovedregel kun etableres, såfremt der herved ud fra en samlet vurdering sker en miljømæssig forbedring, f. eks. i forbindelse med sammenlægninger og eller flytninger af anlæg

Links

Der foreligger ikke yderligere redegørelser, målsætninger og retningslinjer.