Børn og Unge

Status: Politisk vision Politisk status: Politisk godkendt 15-10-2008

 

Vision 2013

Ærø er et godt sted at vokse op, på én gang præget af tryghed og overskuelighed og et væld af muligheder for udfoldelse og udvikling ikke mindst i den unikke natur. Ungdomsmiljøet er trygt og spændende med et godt gymnasialt uddannelsestilbud og masser af fritidstilbud til vands og til lands. Kommunalbestyrelsens holdning er fortsat at styrke og udbygge tilbuddene på området.

Begrundelse

Ærø har gennem mange år oplevet et fald i antallet af børn og unge. Det er vigtigt for kommunen at få vendt denne udvikling. Tilflytning af børnefamilier er nøglen til at vende udviklingen. Vejen hertil baseres i høj grad på gode og velfungerende tilbud, der kan understøtte børnenes udvikling og trivsel. Dette gælder ikke kun mens børnene er små, hvor gode og fleksible pasningstilbud er en nødvendig basis, men også når de når teenageårene, hvor der skal være attraktive tilbud med sunde aktiviteter, og et miljø som forældrene trygt kan sende deres unge mennesker ud i.