FYNS AMT
Forvaltningen for teknik og miljø
Landskabsafdelingen
SKOVBY, Ærøskøbing Kommune
Skovby er i Regionplan 85 udpeget som landsby med store bevaringsinteresser.
Byen er udflyttet fra Bregninge, og dens orientering sydøst- nordvest i landskabet var betinget af terrænet: en højderyg mod nordøst og en sø mod sydvest, der dog nu er et moseagtigt vådområde. Byen er en meget langstrakt, slynget vejby, men den fremtræder mere som en sammensætning af to landsbytyper: Vejby mod sydøst og forteby i den midterste del. Den nordvestligste del af byen består af spredte huse og udflyttede gårde og virker opløst og uden synsmæssig sammenhæng med den øvrige del af byen. Denne nordlige del er ikke omfattet af registreringen. Muligheden for kreaturvanding har været bestemmende for, at byens gårde overvejende ligger eller har ligget (Ca. halvdelen er flyttet ud) langs sydsiden af bygaden ud til vådområdet, mens boliger og småerhverv er spredt i resten af byen.
Midtbyen er dannet omkring en udposning på bygaden, af karakter som en forte. De nuværende veje Skovbygade, Persillestræde, Smedegyden og (den østlige del af) Skovbygyden, samt hele det areal, som disse udspænder, har udgjort denne forte. Vejarealerne er blevet afgrænset, efterhånden som fortearealet er blevet opdelt i parceller, hvilket formentlig er sket omkring år 1800, hvor sandsynligvis også Skovbygyden er ført igennem mod vest til Skovbygade.
Fra forten har der været adgang til vådområdet/søen, der har fungeret som gadekær. Der er ikke egentlige gadekær i Skovby.
Størstedelen af forten har tidligere været ubebygget og genkendelig i byen. Med opførelsen af et nyt smedeværksted midt på det oprindelige forteareal er den delvis forsvundet. Den sidste rest af forten udgøres af matr. nre. 83, 84 og 92 ved smedeværkstedet og af et gadejordsareal mellem købmandsbutikken (“Høkeren”) og vejen Skovby Nederst.
I midtbyen ligger gårde og huse ret tæt og lukker sammen med træer og hegn for udsynet til de omgivende marker.
Også den sydøstlige del af byen virker lukket, men her overvejende på grund af træer og hegn og højdedraget mod nordøst. Kun i enderne af byen er der udsyn til nogle markante landskabsrum, der først og fremmest defineres af levende hegn. Ud for vejen Øverste Skovbymark indgår en del af vådområdet i et lukket landskabsrum af stor betydning. Uden for byen markeres blokudskiftningen af levende hegn.
Bebyggelsen i Skovby er temmelig velbevaret. Knapt halvdelen af husene er stråtækte og da overvejende bindingsværkshuse fra første halvdel at 19. århundrede. Den øvrige del er fra omkring århundredeskiftet, og kun enkelte nyere huse eller avlsbygninger ses i byen.
Bygningsændringer er mest sket i form af nye vinduer, der ofte er af forenklet og uoriginal type, og nye tagmaterialer og -former. Der ses ikke mange tilbygninger. Nogle få huse i den nordlige del af midtbyen er malet i en noget påtrængende gul farve.
Ud over det nævnte nye smedeværksted er der i Skovby opført enkelte nye avlsbygninger, der af driftsmæssige hensyn (?) har fået nogle proportioner, der ikke svarer til byens øvrige bebyggelse, fx i den nordvestlige. ende af midtbyen, ved vejen Skovby Nederst.
Med hensyn til udseende og tæthed er bebyggelsen i Skovby noget sammensat, men alligevel er der som helhed et fælles præg over den.
Alle huse og gårde ligger parallelt med og ud til gaden, bortset fra den gamle smedie, der ligger på den oprindelige forte, hvor der ikke har været andre retningsgivende elementer end en stikvej bag om bygningen til et par huse.
Bindingsværksbygningerne er næsten alle opstolpet med tjære, mens tavlene er hvidkalkede. Døre og (især) vinduer er næsten alle grønmalede i midtbyen, mens denne farve knapt ses i den syd— østlige del.
Mange af bygningerne må betegnes som bevaringsværdige, også selv om der forekommer uoriginale træk i detaljerne. Enkelte er det i sig selv, mens andre er det i kraft at beliggenheden og dermed påvirkningen af gadebilledet.
De huse, der er bevaringsværdige i sig selv, er efter landskabsafdelingens vurdering følgende:
Skovbygade 8, 16, 22 og 28, der alle har ligget ud til den oprindelige forte, og gårdene Skovbygade 35 (sulegård) og Skovbygyden 3 , ”Sandemandgården”. Disse to gårde fremtræder dog ikke som helt originale, da der til første er opført en stor lade med bliktag, og der på den sidste er udskiftet et ladetag fra strå til grøn eternit. Endelig omfatter denne kategori Skovbygyden 2 (dog med diskrete blyglasruder) og et bindingsværkshus bag (vest for) den gamle smedie.
Også stuehuset til Skovbygade 21 og en avlsbygning på naboejendommen Skovbygade 23 fremtræder i den originale stil, men de trykkes af de nyere avlsbygninger, der er nævnt oven for (ligger over for Skovby Nederst).
På “Sandemandgården” er ud til gaden bevaret en af de gamle stenkister, hvor man opbevarede det tørre sand til at strø på gulvene. Taget mangler dog.
Bevaringsværdige som bygningskompleks eller i anden helhed:
Skovbygade 20, der ligger mellem ovennævte nre. 16 og 22, og gården Skovbygade 29 med en brolagt gårdsplads (piksten) og bindingsværkslænger.
Den gamle smedie er næppe den originale, men alligevel bør den bevares, dels som kulturhistorisk element, dels som det nye smedeværksteds forbindelse til fortiden, som en forklaring på, hvorfor det er bygget næsten midt på det oprindelige forteareal, hvor netop de fælles aktiviteter typisk blev placeret.
Den øvrige bebyggelse i Skovby er i varierende grad præget af forskellige bygningsmæssige ændringer.
Alligevel falder de fleste bygninger ind i helhedsbilledet, fordi ændringerne ikke er så voldsomme, at “landsbyhuset” er helt væk.
Skovby er i Regionplan 85 placeret i kategorien “Landsby med store bevaringsinteresser”, dels på grund af de oven for nævnte bevaringsværdige bygninger, men også fordi disse på visse gadestrækninger udgør en husrække eller et delområde, der må formodes at fremtræde i samme stil og udseende som omkring udskiftningen.
Hvis Skovby optages i kommuneplanen for Ærøskøbing Kommune, skal rammebestemmelserne sikre, at der tages hensyn til bevaringsinteresserne ved huludfyldning, bygningsudskiftning eller anden form for nybyggeri og ved ændret anvendelse, jf. Regionplan 85, § 16.5.
Kommuneplanlovens § 18, stk. i fastlægger, hvad der i en lokalplan kan optages bestemmelser om. Det fremgår af samme § 18, stk. 3, at en del af disse bestemmelser ikke kan få virkning for arealer i landzone, der i en kommuneplan udlægges til jordbrugsformål. Dette gælder bl.a. bygningers størrelse, beliggenhed og anvendelse, arealers udnyttelse m.v.
Jordbrugserhvervet og tilknyttet bebyggelse har nogen vægt i Skovby, og bestemmelserne i en bevarende lokalplan for byen kan altså ikke i fuldt omfang omfatte de nuværende landbrugsejendomme, hvis disse fortsat skal drives som landbrug, eller hvis området fortsat skal være landzone.
Bortset fra, at lovhjemmelen således har disse begrænsninger, bør hensigten med en bevarende lokalplan for Skovby være:
at friholde landskabskilerne nordvest for byen (Skovby Nederst) og sydøst for byen, samt hele vådområdet sydvest for byen for bebyggelse,
at friholde toftearealet matr. nr. 11 e ved øverste Skovby, tilsvarende
at hindre, at bystrukturen udviskes yderligere ved ny bebyggelse på den gamle forte,
at fastlægge ny bebyggelsesforhold til bygaderne m.h.t. orientering, afstand og evt. hegning af haver,
at fastlægge udformning og materialesammensætning af ny bebyggelse, således at denne kommer til at harmonere med den
eksisterende, dvs. Længe- eller vinkelhus med en bredde på max. 8 m og med 40-50o taghældning, sadeltag, vinduer og døre som huller i murværk, facader i blank tegl eller pudsede, og farver i jordfarveskalaen. Fremmedelementer som gavlaltaner, store tagudhæng,
synlige panoramavinduer og udestuer og udvendige skorstene langs facader bør undgås, og endelig
at sikre, at markante træer, alleer, hegn og hække så vidt muligt bevares, vedligeholdes og suppleres.
Links
